Skip til hoved indholdet

Seniorklub - Dagens gang

Dagens gang

Dagen starter med fælles morgenkaffe og morgensang, hvorefter vi laver forskellige hverdagsaktiviteter og dem som ønsker at slappe af, får mulighed for det. Til middag spiser vi varm mad med hovedret og dessert leveret fra Vejen Madservice. Vi har fokus på det gode måltid i godt selskab og det åbner ofte op for mange gode samtaler, hvor alle kan få taletid og mulighed for at bidrage med fortællinger og oplevelser. Dagen sluttes som udgangspunkt af med fælles kaffe og kage.

Vær med til aktiviteter på Kærdalen

Plejecenter Kærdalen som Seniorklubben er tilknyttet til, har et fælles aktivitetstilbud i hverdagene. Disse aktiviteter har du altid mulighed for at deltage i, når du er i Seniorklubben. Se ugekalender med aktiviteterne, der tilbydes i øjeblikket. Kærdalen rummer fælleslokaler, en Café og fantastiske skønne udearealer, som indbyder til gåture og som du ligeledes altid gerne må benytte dig af. Der er mulighed for at spille petanque, minigolf, gynge på sansegyngerne, cykle en tur på rickshaw-cyklerne, sole sig på en bænk, eller deltage i de fælles tilbud der er på centeret.

Alt er frivilligt

Din tid hos os skal give mening for dig. Derfor laver vi i slutningen af hver måned en ny plan for, hvad der skal ske næste måned. Vi er altid åbne overfor at inddrage dine interesser og ønsker, hvorfor du altid har mulighed for at deltage i planlægningen. Vi bruger gerne årstiden og traditioner som inspiration. Der er selvfølgelig plads til ændringer undervejs – grib nuet og en god idé.

Denne side er printet den 21-11-2024 07.26

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Område Vejen
Kærdalen 1
6600 Vejen

Telefon: 79 96 58 00

Links