Rehabiliteringsafsnit
Rehabiliterings ophold
Et rehabiliteringsophold er et tilbud til dig, som i en periode har et særligt behov for omsorg, pleje, udredning og rehabilitering. Endvidere bruges et rehabiliteringsophold til afklaring af hvilken hjælp og evt. bolig, du fremover har brug for. Boligerne er 1-rums boliger med eget tekøkken og bad. Borgeren skal ikke have eget sengetøj, dyner og puder med. Borgerens tøj vaskes i vaskemaskinen på badeværelset.
Mål for selve opholdet
Sammen med dig udarbejdes der mål for opholdet. Målene vil tage afsæt i dine muligheder for at opretholde eller styrke din funktionsevne. Målene evalueres løbende i samarbejdet mellem dig og plejepersonalet.
Afslutning af et rehabiliteringsophold
Inden et ophold afsluttes, klarlægger et opfølgningsmøde, hvorvidt målet for opholdet er nået, eller om opholdet skal forlænges. Personalet kan hjælpe dig med at få bestilt transport.
Visitation til rehabiliteringsophold
Vejen Kommunens visitatorer vurderer, hvorvidt du er berettiget til et ophold, ligesom de vurderer og beslutter opholdets længde. Som udgangspunkt bevilges et ophold i 2 - 4 uger. Du orienteres om formålet med opholdet, og skal give skriftligt samtykke til rehabiliteringsopholdet. Find flere informationer på Vejen Kommunes hjemmeside.
Kontakt til visitatorerne
Har du spørgsmål kan du kontakte visitationen i Ældre og Rehabilitering. Det er Vejen Kommune, som står for visiteringen til et rehabiliteringsophold. u finder kontaktoplysningerne her, på Vejen Kommunes hjemmeside.
Praktiske forhold
Transporten til og fra rehabiliteringsopholdet betales af dig. Modtager du hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje, kan personalet være behjælpelige med det praktiske omkring flytningen, så som at hjælpe med at pakke personlige ejendele.
Personalet på rehabiliteringsafdelingen må udelukkende udlevere medicin til dig, hældt op af kommunens personale/dosispakke. Det betyder at personalet ikke må udlevere medicin til dig, som er hældt op af ægtefælle eller andre pårørende. Der skal medbringes opdateret medicinliste fra egen læge.
Du skal medbringe tøj og sko, medicin, toiletartikler og personlige hjælpemidler.
Rygning er ikke tilladt i de boligerne på rehabiliteringsafdelingen og skal foregå på de anviste områder. Personalet kan være behjælpelige med at anvise og vise tilrette.
Alkohol er ikke tilladt på rehabiliteringsafdelingen.
Under opholdet skal der betales for de ydelser som modtages.
Ydelser som kræver betaling
Mad: Fuld forplejning bestående af morgenmad med drikkevarer til formiddagen, middagsmad – almindelig portion hovedret og biret, eftermiddagskaffe – kaffe med brød, aftensmad, aftenkaffe – kaffe og brød og 1 stykke frugt.
- Vaske: Samlet takst pr. dag for vask af kropstøj samt diverse artikler som: Vask af håndklæder, sengelinned, viskestykker, karklude.
- Diverse: Køkken- og toiletpapir. Engangsvaskeklude, affaldsposer og rengøringsartikler og leje af håndklæder.
Borgere som er i terminalordningen, betaler alene for forplejning og ikke for vask af kropstøj og diverse pakken.
Pris på ydelserne
Mad pr. dag Fuld forplejning 135,00 kr.
Samlet takst pr. dag for vask af tøj samt diverse artikler 19,00 kr.
Betaling
Betaling sker på baggrund af en regning. Prisen for fuld forplejning (kosten) kan dog ikke overstige 4.113 kr. pr. måned. Der opkræves fuld betaling for indflytningsdagen, men ikke betaling for udflytningsdagen. Reduktion i prisen ved afbestilling af måltider vil ikke ske før end loftet for den faktiske pris overskrides. Den faktiske pris er nemlig højere end max. prisen på 4.113 kr. pr. måned. Afhængig af månedens længde og antallet af afbestillinger pr. måned, sker der derfor ikke nødvendigvis en reduktion i månedsprisen ved afbestilling.
Udover de nævnte ydelser kan der forekomme udgifter i forbindelse med transport af ordinerede prøver til egen læge.
Læs mere om
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.