Boliger på Kærdalen


Boligerne på Kærdalen har forskellige indretninger og indrettes af den enkelte beboer. De fleste lejligheder har deres egen terrasse. Nogle lejligheder på 1. sal har dør ud til en svalegang. Det er en flugtvej og den skal derfor holdes fri for havemøbler, planter o. lign. Alle afdelinger har en fællesstue og fællesarealer, som alle kan benytte frit og som er samlepunkt for fælles aktiviteter. Boligerne i de enkelte afdelinger er forskellige.

Den enkelte beboer står selv for indretning af sin lejlighed (f.eks. seng, støvsuger, service). Ligeledes er det enhvers ansvar at få evt. billeder hængt op, lamper, gardiner og lignende. I de boligdele, hvor der ikke er fælles vaskeri, skal lejeren selv medbringe en vaskemaskine og evt. tørretumbler.

Alle almene plejeboliger på Kærdalen er 2 rums boliger. I vores Specialafsnittetog Rehabiliteringsafdeling har vi 1 rums boliger.